Magten skal tilbage til borgerne

Vi er på vej mod totalitarisme

Det kan i nogens ører lyde lidt overdrevet at påstå, at Danmark er på vej mod totalitære tilstande. Men meget tyder på, at det er en trussel, vi skal tage meget alvorligt.

Vi så det mest tydeligt med brud på grundloven i forbindelse med Corona-nedlukningerne og nedlæggelsen af hele minkerhvervet, uden at give erstatning med det samme. Det var et grundlovsbrud, der ikke fik konsekvenser for nogle, fordi magtpolitikerne hytter sine egne.

Der er et konstant pres for at gøre kontanter mindre brugbare, og i stigende grad overgå til digitale betalingsformer, som på mange måder er nemme og mere praktiske, men som også giver staten en hidtil uset overvågningsmulighed over de borgere, der benytter sig af digitale betalingsmetoder.

Samtidig ser vi at folk bliver anholdt i henholdsvis England og Tyskland, for at skrive ting på sociale medier. Mest opslag omhandlende indvandringen fra MENAPT-lande, som kan fortolkes racistisk, fordi enhver kritik af fremmede kulturer, kan opfattes som sådan. Denne bevægelse er så småt på vej mod Danmark, blandt andet i form af den skandaløse koranlov, som reelt genindførte et forbud mod blasfemi og ytringsfriheden.

Vi har med Socialdemokratiet og Justitsminister Peter Hummelgaard set hvordan magtpartierne ønsker at øge overvågningen af danskerne, både med kameraer og digitale metoder.

Langt de fleste af os, har ikke noget at skjule, men derfor bør man alligevel være forsigtig med at overdrage mere magt til staten og til systemet. Alt historisk erfaring viser, at en stat før eller siden vil både bruge og misbruge alle de tilegnede magtbeføjelser.

Det er klart, at en stat skal have en vis form for kontrol og kunne udøve en passende magt, for kunne finde og bekæmpe kriminalitet, til det fælles bedste. Staten har dog udviklet sig til et system, der ikke fokuserer på at skabe gode rammer for borgerne, men på at bevare og styrke sin magt.

Borgernes Parti vil at bekæmpe systemet og give magten tilbage til borgerne. Det er en af vores generations vigtigste kampe. Friheden er, som Ronald Reagan sagde, aldrig mere end én generation væk fra at gå tabt.

Mindre og bedre lovgivning

I dag fylder staten alt for meget. Den blander sig i detaljer, den burde holde sig fra, og vokser år for år, i både budgetter og bureaukrati. Denne regering sætter hele tiden rekorder i djøfferi. Det koster både økonomisk og menneskeligt.

Milliarder bruges på kontrol, papirarbejde og ineffektiv administration, mens børn, ældre og patienter ned prioriteres. Det er ikke godt nok.

Vi er endt i en situation, hvor den enkelte borger nærmest er blevet en slave i et system, der suger stadig flere ressourcer ud af befolkningen gennem tårnhøje skatter og afgifter. For derefter at give lidt tilbage med den anden hånd til udvalgte vælgersegmenter. Det er blevet sværere og sværere for almindelige mennesker at få enderne til at mødes, samtidig med at de er tvunget til at finansiere et system, der ikke længere arbejder for dem.

Derfor arbejder vi for en mindre og mere effektiv offentlig sektor. En stat, der fokuserer på det, den skal: at levere kernevelfærd og opretholde lov og orden. Vi skal være frie borgere og ikke et tal i bureaukraternes regneark.

Vi tror på en anden vej. En vej, hvor frihed og ansvar går hånd i hånd og hvor du selv bestemmer over dit liv. Derfor vil vi sænke skatten, fjerne unødvendige regler og rydde op i det offentlige bureaukrati.

Vi ønsker en markant slankere stat med færre regler og mere tillid. Hvor pengene går til dem, der gør en forskel, sygeplejersken, læreren, pædagogen og ikke til mellemlederen, konsulenten og kommunikationsafdelingen.

Vi arbejder for:

• Et maksimalt antal ministre på ca. 7-9 personer.
• Én lov ind; tre love ud.
• Et maksimal-loft for antal ord i love, bekendtgørelser og vejledninger.
• Et maksimal-loft for antal nye årlige love.
• Solnedgangsklausuler som normalen i al ny lovgivning.
• Folketinget må ikke gældsætte befolkningen. Derfor skal Finansloven være strukturelt fuldt ud finansieret uden gældsættelse.

Et markant styrket folkestyre

I et levende demokrati skal folket ikke kun høres hvert fjerde år; de skal have reel indflydelse, når det gælder. Danmark er et af verdens mest stabile og veluddannede samfund. Det er på tide, at vi også bliver et af de mest inddragende demokratier.

Derfor arbejder vi for mere direkte demokrati, flere folkeafstemninger, og en fremtid, hvor det hele kan gøres digitalt og sikkert.

Alt for ofte ser vi, at store beslutninger træffes over hovedet på danskerne. Uanset om det handler om EU-spørgsmål, lovgivning med stor konsekvens for hverdagen eller principielle værdier, er afstanden mellem Folketinget og folket blevet for stor.

Med sikre digitale løsninger kan vi afholde folkeafstemninger på en nem, billig og tryg måde, uden at man skal møde fysisk op i sportshaller med stemmesedler og blyanter. Vi ønsker, at digitale afstemninger bliver en naturlig del af demokratiet. Det gør det nemmere for flere at deltage og sikrer, at demokratiet følger med tiden, ligesom resten af samfundet.

Samtidig skal vi også forbedre mulighederne for både journalister og borgere at kigge regeringen efter i sømmen, samt at give oppositionen mulighed for at stille regeringen til ansvar.

Vi ønsker blandt andet:

• Indførelse af en forfatningsdomstol, der har initiativret og pligt til at undersøge, hvis den mener regeringen eller ministre bryder loven.
• Mere direkte demokrati via løbende, digitale folkeafstemninger.
• Fuld transparens for partitilskud gennem erhvervsklubber.
• Reformation af eftervederlag for ministre og folketingsmedlemmer.
• Mulighed for åbne høringer af embedsværket under strafbarhed.
• Et opgør med offentlighedsloven, så man lettere kan kigge regeringen efter i sømmene.
• Samme støtte til alle folketingsgrupper eksklusiv sekretær.
• Afskaffelse af den offentlige partistøtte.
• Partierne fremlægger deres økonomiske planer i samarbejde med Folketinget før hvert valg.
• Et fastsat maksimal loft på det offentliges andel af BNP.
• Ingen kan beskattes, så staten tager mere, end man har til sig selv af den sidst tjente krone.
• Bedre balance over advokathjælp mellem borgere og staten.

Danmark skal styres fra Danmark

Det er naturligvis den lovgivende forsamling, Folketinget, der skal have den lovgivende magt i Danmark. Problemet er, at det i stigende grad er inter- og overnationale organisationer, der enten direkte udfører eller påvirker lovgivningsarbejdet i Danmark.

Det kan være vanskeligt at blive helt klog på, hvor meget de forskellige inter- og overnationale organisationer påvirker politikerne og lovgivningen i Danmark. Vi ved, at EU dikterer over 50% af dansk lovgivning. Et eksempel er Barselsloven, hvor staten blander sig unødigt i, om mor eller far skal holde barsel. Et andet er loven om arbejdstidsregistrering, som havde sin oprindelse i den spanske fagforening, som så partout skulle presses ned over Danmark, selv om ingen, heller ikke i Folketinget, mente at det var en god idé. Magten flyttes altså stille og roligt fra Folketinget til Bruxelles, uden at nogen direkte har givet tilladelse til det. Det er en demokratisk katastrofe.

EU må reformeres tilbage til at være et handelssamarbejde, som EF var tilsigtet under sin oprettelse. Men det er desværre en urealistisk tanke, og samtidig der er heller ikke en mulighed for at melde os ud lige nu. Derfor er det vigtigt ikke at følge alle krav fra EU. Og vi kan og skal udvise ‘civil ulydighed’ på områder, der er vigtige for Danmark, og så efterfølgende tage de retslige konsekvenser, der muligvis måtte følge.

Kampen mod systemet er også en kamp mod de internationale organisationer og interessegrupper, der i stigende grad og på hver deres måde sætter dagsordenen uden folkelig opbakning. Det er organisationer som FN, WHO, WEF, OECD, IMF, EMRK, WTO osv. De skal ikke have indflydelse på danskernes hverdag, sundhed og frihed. Ja, vi skal have et godt samarbejde med resten af verden, men det skal ikke være på bekostning danskernes fremadrettede demokratiske sikkerhed.

Et opgør med Coronahåndteringen

Meget gik galt under Coronahåndteringen. Noget af det var forståeligt, og til en vis grad tilgiveligt, og andet var både umoralsk, ulovligt og utilgiveligt. Vi mener, at vi skal have et grundigt opgør med hvad der skete, hvem der gjorde hvad og hvorfor. Både for at straffe de skyldige, og for at undgå at den slags sker igen.

Et opgør med Coronahåndteringen bør som minimum bestå af.

• Hvor meget blev eksperter påvirket politisk. Hvorfor fik Kåre Mølbak en SMS under et pressemøde som bad ham om at skrue op for retorikken? Hvad var den videnskabelige evidens bag Søren Brostrøms påstand om at unge uvaccinerede levede livet farligt.
• Hvem tog beslutningen om den anden skolenedlukning, som har været skadelig for de unge, og hvad var den videnskabelige evidens for den?
• I hvor høj grad vidste sundhedsmyndighederne at vaccinen ikke var testet ret godt og at den heller ikke var så effektiv, som de først sagde.
• Hvordan påvirkede regeringen medierne, så de tilsyneladende mere agerede som pressetjeneste end som vagthund?
• Et samlet billede af prisen for nedlukningerne, både økonomisk og menneskeligt, og en vurdering af, om hvor mange liv det i givet fald reddede.
• En vurdering af prisen, både menneskeligt og økonomisk, af den unge generations undervisningstab og den sociale isolation.
• En rigsretssag mod Mette Frederiksen om hendes grundlovsbrud.
• Var det en overreaktion og hvis ja, hvordan undgår vi tilsvarende fremover.

Ytringsfrihed

Ytringsfrihed er et af de mest grundlæggende fundamenter til vores frie og åbne samfund, og den er under pres. Det er især multikulturen, særligt islam, der har skabt behovet for at moderere nogles ytringer. Men multikultur må og skal ikke være en undskyldning for at begrænse ytringsfriheden. Derfor skal koranloven naturligvis ophæves ved førstkommende lejlighed. Det er absurd at vi i praksis har genindført blasfemilovgivningen i Danmark anno 2025.

Der er og skal naturligvis være domstole til at beskytte borgere mod injurier. Konkrete og specifikke opfordringer til vold skal fortsat være strafbart.

Racismeparagraffen, §266b, skal afskaffes. Den bliver mest brugt til hetz eller til at forbyde faktuelt korrekt udtalelser om andre kulturer. Kulturkritik, selvom det for nogle kan føles stødende, kan og skal ikke være strafbart.

Frihed under ansvar; ikke kontrol under mistanke

I det danske samfund forventer vi, at staten respekterer borgernes privatliv og grundlæggende frihedsrettigheder.

Alligevel ser vi i disse år en bekymrende udvikling. Under overskrifter som “sikkerhed” og “tryghed” indfører regeringen love, der i realiteten underminerer netop dét, de påstår at beskytte. Hver ny “anti-terror-pakke”, hver udvidelse af politiets beføjelser, hver skærpelse af overvågningen sælges som løsningen på problemer hos mindretallet, men rammer os alle. Ikke fordi vi har gjort noget forkert, men fordi vi kunne komme til at gøre noget forkert.

Det seneste eksempel er forslaget om at give myndigheder adgang til dine private beskeder, dine e-mails, dine telefonsamtaler; uden dommerkendelse og uden konkret mistanke. Det er ikke bare et brud på privatlivets fred men også et brud med vores retsstat.

Frihed er ikke noget man får forærende, det er noget man værner om. Det gælder også i den digitale tidsalder. Teknologien skal styrke vores samfund fremfor gøre os mere sårbare over for statslig magtmisbrug. Vi ønsker ikke et Danmark, hvor man holder sig tilbage fra at ytre sig frit, fordi man frygter at blive overvåget. Et Danmark, hvor man føler sig mistænkeliggjort selvom man blot lever sit liv i fred og fordragelighed. Men det er et dilemma, for naturligvis skal politiet være i besiddelse af de bedst mulige redskaber til at forebygge eller opklare kriminalitet.

Lige nu lovgives der efter konsekvenserne af den ikke-vestlige indvandring, som har betydet øget kriminalitet i det danske samfund. Den indvandring koster i forvejen danskerne enorme summer hvert år; den skal ikke også koste dem deres basale frihedsrettigheder.

Vores svar er ikke mere kontrol, men mere tillid. Vi tror på, at et frit folk, der tager ansvar for sig selv og hinanden, er det stærkeste værn mod både utryghed og ekstremisme.

Vi ønsker et Danmark, hvor borgerne lever i frihed. Hvor retssikkerheden gælder for alle, og hvor staten ikke trænger ind i vores liv med skjult masseovervågning af vores private korrespondance.

Frihed og ansvar går hånd i hånd. Borgernes Parti vælger friheden. Hvad vælger du?