Gældende vedtægter for Borgernes Parti
Navn og formål
§ 1. Foreningens navn er Borgernes Parti – Lars Boje Mathiesen. Foreningen kan ændre dette navn, jvf. Paragraf 10 om ændringer af vedtægter.
§2. Foreningens grundlæggende formål er at samle alle personer og aktiviteter, der støtter op om partiets politik og formål, samt at fremme partiets politiske dagsorden. Det politiske formål er at sikre vækst, velstand, tryghed og frihed for Danmark og den danske befolkning.
§ 3. Foreningen ønsker at søge opstillingsberettigelse ved førstkommende valg til Folketinget iht. Lov om valg til Folketinget (§12).
§ 4. Foreningen vil løbende og senest efter opnåelse af valg til folketinget, ændre og udvide vedtægterne, så disse afspejler foreningens nye situation. Det pålægges formanden at tage initiativ til disse ændringer, senest 3 mdr. efter valget.
§ 5. Foreningens regnskabsår er kalenderåret. Og regnskab bliver offentliggjort efter gældende lov.
Foreningens ledelse
§ 6. Foreningen ledes af en formand. Formanden har økonomisk tegningsret på vegne af partiet.
§ 7. Formand for foreningen er for nuværende, Lars Boje Mathiesen. Den første Formandsperiode er gældende 4 år fra afholdelse af folketingsvalget, med mindre formanden selv ønsker at trække sig. Herefter vil vedtagelse af formands periode følge de nye gældende vedtægter.
§ 8. Når partiet har opnået valg ved folketinget, vil der indledes en ny valgproces til de forskellige tillidsposter i partier, herunder formand, bestyrelse, kandidater. Dette faciliteres af en midlertidig bestyrelse sammensat af formanden. Dette arbejde skal startes senest 3 måneder efter afholdt kommende folketingsvalg.
§ 9. Foreningens bestyrelse har til opgave at understøtte, udvikle og gennemføre foreningens formål. Formand for foreningen er automatisk valgt som formand for bestyrelsen. Bestyrelsen vælger selv sin resterende indretning. Folketingsgruppen er repræsenteret i den kommende bestyrelse med gruppeformanden, samt 1 menig medlem af folketingsgruppen.
§ 10. Ændringer af vedtægter drøftes i bestyrelsen. Ændringer i vedtægter besluttes af bestyrelsen og meddeles af Formanden. Formanden kan indtil efter kommende folketingsvalg og indtil arbejdet med den nye organisation er fastlagt og vedtaget af medlemmer efter valget, nedlægge veto i bestyrelsen mod at ændre vedtægter.
§ 11. Foreningens organiseres i en landsorganisation og storkredse.
§ 12. Formanden indkalder med 4 ugers varsel til en årlig generalforsamling. Denne kan foregå fysisk eller digitalt.
Medlemmer
§ 13. Foreningen vil på sigt, når bestyrelsen vurderer organisationen klar, optage medlemmer. Disse har stemmeret på årets general forsamling.
§ 14. Foreningen optager støttemedlemmer. Disse har ikke stemmeret.
§ 15. For at blive medlem af foreningen skal man støtte op foreningen formål og den fastsatte politik, samt bestyrelsens fastsatte ” code of conduct ”.
§ 16. Medlemmer, som har været medlem af foreningen i mindst 3 mdr. og som ikke er i kontingent restance har stemmeret til afstemninger ved generalforsamlingen.
§ 17. Hvis et medlem af foreningen vurderes at handle imod foreningens formål, kan dette ekskluderes. Dette besluttes af bestyrelsen og kan ikke ankes. Ved uenighed i bestyrelsen har formanden 2 stemmer. Støttemedlemmer skal ikke ekskluderes.
§ 18. Bestyrelsen kan afvise et ønsket støttemedlemsskab eller medlemskab. Dette behøves ikke begrundet.
§ 18, stk 2. Såfremt et medlemskab som ovenfor anført ophører, vil vedkommende medlem hverken have et krav på tilbagebetaling af kontingent, eller på en andel af foreningens formue.
Foreningens økonomi
§ 19. Foreningen tager imod private støttemidler jvf. Gældende dansk lovgivning.
§ 20. Foreningen modtager kontingent betalinger fra støttemedlemmer og medlemmer.
§ 21. Foreningen vil modtage offentlige støttemidler jvf. Gældende dansk lovgivning.
§ 22. Foreningen må ikke optage lån.
§ 23. Formanden har tegningsret om foreningens økonomi. Formanden er på tidspunktet for bevilling af offentlig partistøtte, berettiget til et lignende supplerende vederlag som andre folketingspartier, gældende op til hver tid satte laveste nyeste lovfastsatte ministervederlag.
§ 24. Årskontingentet for både medlemmer og støttemedlemmer fastsættes af bestyrelsen.
§ 25. Der påhviler ikke medlemmerne nogen personlig hæftelse for de forpligtelser, der påhviler partiforeningen.
Kandidater
§ 26. Kandidater for partiet skal godkendes af bestyrelsen. Bestyrelsen kan uddelegere denne opgave. Ønsker foreningen ikke længere at en person som kandidat for partiet, eller folkevalgt repræsentant, træffes denne beslutning af bestyrelsen, og formand eller bestyrelsesmedlem vil meddele kandidaten dette. Beslutningen kan ikke ankes.
Ophør af forening
§ 27. Foreningen kan meddeles til ophør af formanden. Ændringer af ophør af forening skal indgå i arbejdet med at forny vedtægter efter valget.