Fundament
Om partiet
Borgernes Parti er opstået på baggrund af tusindvis af samtaler med danskere, som ser et politisk system, der ikke holder, hvad de lover og ikke løser de udfordringer, Danmark og danskerne står overfor. Vi er opstået for at rydde op i den massive, forfejlede prioritering af borgernes skattekroner og sikre, at systemet, politikerne og skattekronerne arbejder for borgerne, og ikke omvendt, som det er nu.
Vi er ikke som de andre partier. Vi er ikke bygget op omkring verdensfjern ideologi eller luftige idealer, men bygger på to grundprincipper:
- Giver det mening?
- Er det sund fornuft?
Så enkelt er det.
Vi er partiet for dem, der har fået nok af tom symbolpolitik og globale prestigeprojekter. Vi mener, det er på tide at vende blikket hjemad – mod danskernes hverdag, udfordringer og muligheder.
Det handler om at sikre grundlæggende tryghed og velfærd for de mange penge, danskerne hver måned betaler i skat. Hverken mere eller mindre. Politik skal først og fremmest give mening i hverdagen.
Hverdagen er for langt de fleste borgere blevet en kamp. En kamp mod staten, mod regler, mod skatter og afgifter, mod klima-alarmisme og mod indvandring især fra MENAPT-lande.
Vi er på borgernes side i den kamp – for vi er selv borgere. Vi er dem, der siger det, som det er – og handler på det.
Også selvom vi ikke vinder en popularitetskonkurrence på Christiansborg.