Nej til Bovaer – du skal vide hvorfor

Har du fulgt med i nyhederne, er du formentlig stødt på ordet “Bovaer”. Men hvad dækker det over? Og hvorfor er det pludselig blevet et emne, der vækker dybe følelser hos Danskerne?

Bovaer kort fortalt

Bovaer er navnet på et fodertilskud, der primært gives til malkekøer. Det er udviklet og produceret af den Hollandske virksomhed DSM-Firmenich, med afdelinger blandt andet i Danmark. Det aktive stof i Bovaer hedder 3-Nitrooxypropanol (“3-NOP”). Stoffet reducerer mængden af bestemte enzymer i køernes mave(r). Disse enzymer skaber normalt en sund bakterieflora og fordøjelse, som deraf også udleder metan. Metan er som bekendt en drivhusgas. Køerne udleder denne med bøvser under fordøjelsen af maden (det er en misforståelse, at udledningen skyldes koens prutter). Ved at hæmme de specifikke enzymer i koens mave, kan Bovaer reducere koens metanudledningen med op til 30% – ifølge producenten.

Hvorfor bliver det brugt?

Køer udleder meget metan. Det er en helt naturlig del af deres fordøjelse. Regeringen har dog besluttet, at konventionelle kvægbrug med mere end 50 køer fra 2025 skal reducere deres metanudledning – for eksempel ved at tilsætte Bovaer eller fedt til foderet. Fedt har man dog allerede dårlige erfaringer med fra 1980’erne, hvilket efterlader de fleste landmænd med Bovaer. Og det er her, debatten for alvor begynder.

Dyrevelfærd

Flere og flere landmænd er begyndt at stå frem, og fortælle om de negative virkninger på deres køer, efter Bovaer blev indført i foderet. Der nævnes blandt andet:

• Høj feber
• Mindre mælk
• Yverbetændelse
• Svært foderskifte
• Kollaps og dødsfald

Disse beretninger er blandt andet blevet dokumenteret af mediet Psst-Nyt og Dyrenes Beskyttelse, der kalder Bovaer for et “klart tilbageskridt for dyrevelfærden”.
Man hæfter sig ved, at der mangler langtidsstudier for Bovaer under danske forhold, hvor køer både græsser, står inde om vinteren og har forskellige fodertyper hen over året. Flere forskere og dyrlæger påpeger derfor, at vi endnu ikke ved nok om helårsbrug af Bovaer.

Fødevarekvalitet og forbrugernes tillid

I starten lød det fra de Danske myndigheder og mejerier, at intet af stoffet Bovaer ville ende i kødet og mælken. Hvilket teknisk set er sandt. Men senere har deres kommunikation ændret sig til, at der godt kan være nedbrydningsrester fra Bovaer i kødet og mælken. Mere specifikt reststoffet 3-Nitrooxypropionsyre (NOPA). Dog slår de fast, at niveauerne er lave og vurderes sikre, hvorfor der heler ikke stilles krav om mærkning på kartoner og pakker.

For forbrugere er skiftet i forklaringen dog nok til at skabe uro.

Stress og pres

Det der også har gjort debatten særligt betændt, er måden hvorved Bovaer indføres på.

Brugen af Bovaer er ikke som i andre lande frivillig eller anbefalet, men i praksis påkrævet 80 dage om året fra 1 januar 2025 af både den Danske stat og mejerierne. Og der arbejdes politisk på en helårspraksis, så Bovaer skal gives til køerne 365 dage om året. Flere er bekymrede for, at de politiske klimamål bliver prioriteret over dyrevelfærden. Til stor frustration for landmændene og deres dyr.

Nogle landmænd siger det sådan her:
“Vi bliver brugt som forsøgslaboratorium, men hvis noget går galt, står vi med ansvaret.”

Borgernes Parti

Vi mener, at landmændene selvfølgelig ikke skal påtvinges, at give Bovaer til deres dyr. Det er landmandens dyr. Ikke mejeriets. Og det er vores fødevarer. Ikke statens.