Et opgør med klimahysteriet

Rigelig og billig energi er nøglen til vækst og velstand

Energi er fundamentet under hele vores økonomi. Den strøm, varme og transportkraft, vi alle er afhængige af i hverdagen, udspringer af én ting: adgang til pålidelig og billig energi. Når der er masser af energi og den er til at betale, får både familier og virksomheder mere luft i budgettet. Det betyder lavere regninger for den enkelte, færre udgifter til produktion og transport, og dermed lavere priser i butikkerne. Når en virksomhed sparer penge på energien, kan pengene bruges på at ansætte flere, investere i bedre udstyr eller sætte priserne ned. Det skaber arbejdspladser og konkurrencekraft.

For den almindelige dansker betyder billig energi, større økonomisk tryghed og mere frihed. Historien viser at lande med billig energi har opnået markant højere vækst og velstand end dem, der kæmper med høje priser og energimangel. Omvendt har dyre eller ustabile energikilder ført til inflation, tab af arbejdspladser og social uro. Billig og rigelig energi skaber fundamentet for vækst, velstand og bedre muligheder, for alle uanset socioøkonomisk status.

Vi skal heller ikke glemme, at det at være selvforsynende med energi i Danmark og Europa stiller os bedre rent geopolitisk mod både Rusland og de arabiske lande i Mellemøsten.

Atomkraft og fossil energi

Den nuværende energi- og klimapolitik er bygget på en naiv og utopisk tilgang til sol- og vindenergi og en leflen for den store danske vindmøllelobby. Vind- og solenergi vil aldrig kunne udgøre fundamentet for en energiproduktion, fordi den afhænger af vejret. Og det er vejrets ustabilitet, der gør den dyr. Problemet bliver kun værre af, at vi skal bruge mere energi fremover,

Det er på tide at vi sætter fornuften først, og her kommer atomkraft ind i billedet. Moderne atomkraft, herunder små modulære reaktorer, er sikre, klimavenlige og effektive. Den giver os mulighed for at sikre både lav CO₂-udledning og høj forsyningssikkerhed, hele døgnet og året rundt. Uanset hvordan vejret er.

Mange er imod atomkraft af frygt for ulykke og stråling, men det svarer lidt til ikke at ville flyve, fordi Wright-brødrene havde mange uheld for 100 år siden. De nye 3,5 generationsværker og især de helt nye små reaktorer, der er på trapperne, er 100% sikre og hverken stråling eller affald udgør nogen risiko. Modstand mod atomkraft er mest baseret på manglende viden eller økonomiske interesser i vindmøllebranchen.

Atomkraft er lidt dyrere i begyndelse, men til gengæld holder kraftværkerne i meget lang tid og teknologien bliver hurtigt billigere, efterhånden som vi kan masseproducere enheder og ensrette designet.

Uanset hvad vi gør i Danmark, så er atomkraft fremtidens energiform. Spørgsmålet er udelukkende om vi vil være med på fremtidens teknologi, eller om vi vil lade netop det tog efterlade os på perronen af frygt eller misforstået hensyn til klimaet.

Derfor skal vi ikke bare ophæve forbuddet mod atomkraft i Danmark, men også arbejde målrettet på at gøre det til en del af vores energiproduktion.

Indtil atomkraft kommer til at levere al vores energi – og det gør den – skal vi bruge den olie og gas, vi har i den danske undergrund, herunder i Nordsøen. Det er decideret vanvittigt ikke at bruge den energi, vi har til rådighed – som om russisk og saudisk olie og gas er mere klimavenligt end dansk ditto.

Vi har ikke en klimakrise

Klimaforandringer har altid eksisteret, og det vil de også altid gøre i fremtiden. Nogle af de klimaforandringer, som vi ser i dag, er sandsynligvis delvist menneskeskabt. Men hvor stor en andel, er forskerne uenige om.

Klimavidenskaben er på ingen måde fuldendt, og vi bliver hele tiden klogere på klimaet, men der er intet virkelighedsnært belæg for at erklære en “klimakatastrofe” og jordens snarlige undergang som klimaalarmisterne råber op om.

Klimamodellerne er ret upræcise og er baseret på målinger som i bedste fald er ustabile, fordi mange målinger kommer fra områder omkring byer, der bliver større, og dermed øger varmen lokalt.

Der er heller ingen forskere, der kan sige, hvad den optimale gennemsnitlige temperatur for jorden er, eller hvad det optimale CO2-indhold i atmosfæren er. Der er heller ikke dokumentation for at der generelt kommer flere klimakatastrofer. I øvrigt bidrager Danmark kun med 0,1% til verdens CO2-udslip.

Ambitionen om at sænke vores CO2-udslip kan som udgangspunkt være fornuftigt, men skal gøres ved at udvikle grønne energiformer, der er billigere, end de såkaldt sorte energiforme – ikke ved at ruinere Danmark og danskerne med såkaldt grønne afgifter.

Klimaalarmisme, lobbyister og grønne afgifter

Magtpolitikerne har fordel af at tale en klimakrise op, fordi det giver dem mulighed for at hive endnu flere penge op af danskerne lommer. Det ser vi på den uendelige strøm af ‘grønne afgifter’, som finansier helt andre politiske projekter og vi ser det når selvsamme magtpolitikere støtter risikofyldte og givetvis urentable havvindprojekter med op til 55 mia. af danskernes skattekroner.

Det handler for dem om magt og penge – ikke om klimaet. Det er således nok ikke tilfældigt, at der er et sammenfald mellem klimaalarmistiske magtpolitikere og bestyrelsesmedlemmer i vindmølleindustrien og -lobbyen. For eksempel har Klimaminister Lars Aagard (M) været direktør i Energi Danmark, Kristian Jensen (V) er direktør i Green Power Denmark og Helle Thorning (S) er i Vestas’ bestyrelse.

Magtpolitikere og klimaalarmister har begået en lang række fejlskøn som har gjort det dyrere at være dansker. Støtte til nu nedlagte ‘klimaøer’, tårnhøje afgifter på brændstof, og ATP’s urimeligt ringe investeringer af danskernes pensionsformuer, som har ført til store tab.

Det er absurd, at danske borgere skal lænses, for at politikerne kan konkurrere om, hvor grønne de er. Danmark har brug for en energipolitik, der tager afsæt i virkeligheden – ikke i grøn ønsketænkning.

Vind og sol er kan være et supplement og kan være godt for eksport

At vi er imod klimaalarmisme og spild af borgernes penge, betyder ikke at vind og sol-energi i et omfang kan give mening. Vi har i Danmark en stor vindmølleindustri og en tilsvarende knowhow, som vi skal have mest muligt ud af, både teknologisk, energimæssigt og økonomisk. Men det skal ske på hele lige vilkår med andre energiformer, og det skal ske på demokratiske vilkår. Det skal ikke være Christiansborgpolitikerne, der skal placere vindmøller i den smukke danske natur eller i boligområder, som vil blive mindre værd, fordi det er konkrete ulemper ved at bo ved siden af en vindmøller.

Solceller kan bedre skjules i landskabet, men problemet med solceller i Danmark er flere ting: For det første er der ikke særligt meget sol, eftersom vi er langt fra ækvator og for det andet er det især Kina der sidder på solfangermarkedet, og det er en meget dårlig idé at gøre os afhængige af kina, på samme måde som vi ikke skal være afhængige af Rusland og Mellemøsten.

Der er også nogle negative miljømæssige konsekvenser af begge de to energiformer, da de kræver store mængder råvarer – beton, stål, rare earth, kobber, etc – at opføre, de holder ikke så lang tid, og graden af genbrug efterfølgende er meget lav. For eksempel begraver man ganske enkelt de store vinger på en vindmøllevingegravplads. Det er ikke smart.

Desuden er hverken vindmøller eller solpaneler gode for fuglelivet og biodiversiteten generelt.