Ansvar i ord. Handling i praksis. Politik der virker.
Min motivation
Jeg ønsker at engagere mig politisk, fordi jeg grundlæggende tror på ansvar, handlekraft og ordentlighed – værdier, jeg både lever efter professionelt og personligt. Gennem mit arbejdsliv har jeg set, hvordan resultater skabes, når beslutninger træffes på et oplyst grundlag, ressourcer forvaltes korrekt, og ansvar placeres tydeligt. Den tilgang savner jeg ofte i den offentlige debat og i den måde, samfundets midler prioriteres på.
For mig handler politik ikke om symboler, men om løsninger, der virker i praksis. Min politiske motivation udspringer af ønsket om at bidrage med praktisk erfaring, ledelsesansvar og en løsningsorienteret tilgang. Jeg tror på, at politik kræver mere end holdninger – det kræver vilje til at tage ansvar og stå på mål for de beslutninger, man træffer.
Mine mærkesager
Ansvarlig anvendelse af offentlige midler
Dette er en af mine centrale mærkesager. Skatteborgernes penge skal forvaltes med samme omhu og respekt, som man ville forvente i en veldrevet virksomhed. Effektivitet, gennemsigtighed og konsekvens skal være styrende principper også når det kræver svære prioriteringer.
Teknik, industri og miljø
Danmark skal være et land, hvor teknisk kunnen, innovation og produktionsarbejdspladser fortsat har stærke vilkår. Den grønne omstilling skal være realistisk, teknisk funderet og økonomisk ansvarlig ikke drevet af ønsketænkning, men af løsninger der kan implementeres og fungere i virkeligheden.
Børn og unges trivsel
Fundamentet for et stærkt samfund skabes tidligt i livet. Skoler og institutioner skal have ro, klare rammer og fokus på faglighed, dannelse og ansvar ikke konstante strukturændringer.
Ældre skal behandles med værdighed og respekt
Et samfund måles på, hvordan det behandler dem, der har bidraget gennem et helt liv. Ældrepleje skal være præget af kvalitet, nærvær og stabilitet ikke systemtænkning og unødigt bureaukrati.
CV
2024 – nu
Projektleder med ledelsesansvar, rådgivende virksomhed inden for medicinalindustrien
2013 – 2023
Intern konsulent , rådgivende virksomhed inden for medicinalindustrien
2010 – 2025
Selvstændig erhvervsdrivende (sideaktivitet fra 2013)
2002 – 2010
Svejser, rørlægger, rejsemontør og tekniker
1998 – 2002
Maskinarbejder
1998
Værnepligt, Forsvaret
Seneste indlæg
Ingen tilgængelige indlæg