Morten Dehn

Folketingskandidat

Københavns Omegns Storkreds

Jeg har tillid til borgerne. Tillid til at mennesker selv er i stand til, at tage ansvar og træffe beslutninger for deres eget liv. Derfor bør vi begrænse antallet af love og regler, reducere den offentlige sektors omfang, og give individet større frihed til at leve sit liv på egne præmisser.

Min motivation

Du og jeg har kun ét liv. Én mulighed for at leve det på den måde, der giver mening for os hver især.

Netop derfor vægter jeg personlig frihed meget højt. Det gælder både min egen frihed og respekten for din ret til at leve dit liv, som du ønsker det. Frihed forudsætter, at vi giver plads til hinanden og værdsætter vores forskelligheder frem for, at problematisere dem.

Frihed er dog ikke ensbetydende med grænseløshed. Vi er en del af et fællesskab, og derfor er det nødvendigt med fælles spilleregler og en vilje til at tage ansvar – og hjælpe dem, der har det sværest. Det er en vigtig del af det fælles ansvar vi bærer.

Skiftende danske regeringer har indført et utal af love og regler. Tendensen er klar. Mere og mere detaljeret regulering af borgernes liv. Hver gang en uretfærdighed opleves og omtales i medierne, står en politiker klar med et forslag. – Som oftest i form af endnu en regel eller et forbud. Resultatet er, at Danmark gradvist bevæger sig i retning af en ”barnepigestat”, hvor staten forventes at løse enhver udfordring. Det personlige ansvar træder i baggrunden, mens afhængigheden af statslig indgriben og støtte vokser – sammen med de offentlige udgifter.

Venstrefløjens medicin er som regel løfter om en større offentlig sektor, højere ydelser og flere rettigheder; løfter, der skal finansieres af højere skatter. Samtidig vil venstrefløjen forbyde alt det, de ikke bryder sig om, eller beskatte det så kraftigt, at borgeren reelt presses til at handle efter statens normer.

Men hvorfor? Hvorfor skal vi ikke selv have friheden til at afgøre, hvad der er vigtigt for os? Hvorfor skal staten definere vores valg?

Jeg har tillid til borgerne. Tillid til at mennesker selv er i stand til, at tage ansvar og træffe beslutninger for deres eget liv. Derfor bør vi begrænse antallet af love og regler, reducere den offentlige sektors omfang, og give individet større frihed til at leve sit liv på egne præmisser.

Mine mærkesager

Udenrigspolitik
Danmarks udenrigspolitik skal være drevet af Danmarks interesser. Ikke kortsigtede følelsesmæssigt store sager der afgør vores forhold til andre lande. Vi skal have en pragmatisk tilgang til vores samarbejdslande og acceptere, at de ikke nødvendigvis har de samme moralske og demokratiske værdier som Danmark.

Ligestilling og anti-wokeisme
Ligestilling er vigtigt for et land. Alle borgere skal have de samme muligheder for at vælge hvad de vil. Det er ligestilling! Kontrol af kønskvoter, opdeling af danskere i grupperinger og diktering af deres repræsentation i magtfulde stillinger uden hensyn til kompetencer, – er wokeisme. Det skal stoppes og bekæmpes.

Energiforsyning
Energiforsyning bliver et af de helt store område i fremtiden, mere end det allerede er. Billig energi driver væksten i samfundet, så enkelt er det. Derfor er det ekstremt vigtigt, at vores energipolitik ikke drives af ideologiske hensyn. Politikerne skal sætte alle de grønne energiformer fri, herunder kernekraft, og træde tilbage fra subsidier og favoriseringer af enkelte energityper og lade markedet selv finde den bedste løsning for vores samfund.

Personlig frihed
Frihed til at leve dit liv som du har lyst, uden indblanding, uden fordømmelse. Så længe det sker under personligt ansvar og i sammenhæng med vores love og regler, skal vi have lov til at leve vores liv som vi selv ønsker.

CV

2022 – 2023
COO, Thor Marine Trading

2018 – 2022
Project Manager, Seadragon Maine Consulting, SLU

2016 – 2018
Group Key Account Manager, Dan – Bunkering

2011 – 2015
General Manager Bunker Division, MUR Shipping

2003 – 2011
General Manager, Risk Management Sales

Seneste indlæg

Ingen tilgængelige indlæg