Danmarks bedste parti for bilejere
Det skal være nemmere og billigere at være bilejer
Vi har den klare målsætning at blive Danmarks bedste parti for BIL og MC folket. Så når du læser følgende, så gælder det også MC. For det er grotesk, at de politiske magthavere i årevis har straffet de borgere, som enten har brug for en bil, eller som har biler som hobby, lidenskab eller sport. Det skal vi have et opgør med.
Biler er kulturarv. Biler er kunst, og biler er frihed. Det er samtidig en uundværligt del af mange familiers tilværelse. Derfor skal vi have gjort biler billigere og lettere at eje. Da køb og ejerskab af biler ofte er en af de største poster på budgettet, så vil disse ændringer også betyde en stor gevinst for danskerne.
Vores vision og forslag er bygget op efter 4 principper.
- Det skal være billigere.
- Det skal være mere enkelt for borgerne.
- Det skal gøre bureaukratiet i staten mindre.
- Det skal gøre op med formynderiet fra politikerne.
Derfor vil en stemme på os, blive en stemme for at lave følgende ændringer:
- Registreringsafgiften fjernes for alle køretøjer, også MC og veteranbiler.
- Benzin og dieselafgiften fjernes og rammer derfor EU minimum.
- El-afgiften fjernes og rammer derfor EU minimum.
- Ensartet fast ejerafgift pr. nummerplade.Fx 2.500 årligt. Nummerpladen kan folk skifte rundt mellem biler og registreres månedsbaseret eller årsbaseret via app. Folk med allerede registrerede køretøjer kan i en periode på 8 år frit vælge om de vil fortætte med deres nuværende afgifter, eller vil skifte til den nye ordning.
- Afskaffelse af papegøjeplader, da der ikke længere er registreringsafgift.
- Firmabilbeskatningen skal forsimples og blot beror på en % af markedsværdi.
- Vejsidesyn for MC afskaffes. Det kan erstattes af enten en løsning med 6-årig syn eller en løsning med syn ved ejerskifte.
- Privatbiler skal udelades fra loven om godstransport, så man ikke længere får sin bil konfiskeret på baggrund af ombygning.
- Ændring eller fjernelse af regel om gitter i gulpladebiler, således at man kan sætte gitteret mere funktionelt.
- Ensretning af reglerne for TÜV godkendt og synsgodkendt tuning med fx Sverige og Tyskland. Og indførelse af bedre muligheder for at ombygge biler til godkendelse.
- Afskaffelse af bruger betaling for danske bilister på Storebælt.